Er du en konflikt-nedtrapper eller…?
I disse dage ser vi Gaza-konflikten udspille sig for fuld udblæsning, med de værst tænkelige konsekvenser. Og du har nok, lige som jeg prøvet at føle dig ret magtesløs i forhold til at hjælpe aktivt i den henseende.
Ikke desto mindre, kan vi jo ydmygt bruge konflikten til at reflektere over vores egne mønstre i konfliktsituationer, selvom de er af langt mindre omfang end i Gaza.
Så start med at kaste et blik/øre på netop dit sprogbrug i konflikter. Dit sprogbrug afspejler, nemlig, hvor stor sandsynligheden er for, at du får modparten med på at samarbejde om din ide eller dit problem – uden at gå i baglås.
Får du ikke en god dialog med din modpart , er chancen for, at du når i mål med dit ærinde, meget meget lille!
Tag derfor først en snak med dig selv ud fra følgende spørgsmål:
- Hvad er mit reelle ærinde / bagvedliggende behov / smerte
- Forstår modparten til mine bagvedliggende behov / har jeg gjort tydeligt opmærksom på dem – eller skal jeg være lidt mere klar i spyttet?
- Er min oplevelse en endegyldig sandhed – som også er sand for andre? …eller kan der være andre sandheder?
- Hvordan lukker jeg selv op for at møde modpartens synspunkter anerkendende, så vi begge kan få et positivt udbytte af samtalen
Læg så svesken på disken og i talesæt det som nager dig – og beslut dig for følgende:
Når du taler:
- Træk vejret dybt og tal roligt
- Bed om tid til at tale – uden afbrydelse
- Aftale eventuelt at tale og lytte på skift, uden afbrydelser
- Tal kun ud fra det du selv oplever – dvs. ikke gisne om, hvad andre oplever..
- Udtryk fakta: ”Jeg ser, hører, mærker at….”. Vær konkret og kortfattet
- Udtryk følelser: Jeg føler at …jeg er irriteret, vred, ked af det, utryg, forvirret…
- Udtryk dit præcise behov: ”Jeg har brug for at… xxx”. Kortfattet.
- Udtryk anmodning : ”Vil du gøre xx for mig?”
Når du lytter:
- Afsæt tid
- Undgå at udtrykke mishag mens du lytter
- Vær obs. på eget kropssprog
- Hold øjenkontakt
- Spørg nysgerrigt og udforskende ind til modpartens behov
- Lyt til ende
- Give plads til forskellighed og andre sandheder end din egen
Nedtrap konflikten
Det er super svært at bevare roen, hvis modparten er ophidset. Men prøv at se modpartens ophidselse som udtryk for en frustration, som ikke er blevet hørt – og ikke et bevidst ønske om at optrappe konflikten.
Øv dig i at bevare roen og udtryk forsat ønske om at hjælpe modparten ud af sin frustration. Det giver modparten overskud til også at lytte til dig og ikke optrappe konflikten yderligere.
Det er ikke let, men når du mestrer det giver det et kæmpe udbytte .
Go for it!