Bli’r du megasur og smækker kollega-Gitte en på sinkadusen, når hun igen stiller irriterende spørgsmål?
Nej, vel? Men strejfer tanken dig i bare et sekund?
Så der det vist tid til at sænke dit forsvar og træne din konfliktstil.
Uanset om du er leder eller medarbejder, er du nok stødt på urimelige Gitte, som altid provokerer med sine irriterende spørgsmål til din måde at løse opgaver på. Du er ikke alene! De fleste af os kender Gitte – eller hendes lige så spørgende fætter Erik. Og vi oplever selvfølgelig alle konflikter med kollegaer i vores arbejdsliv.
Der er flere måder at komme disse konflikter til livs på. Og en sikker vinder er – at tage udgangspunkt i DIG SELV. Ikke i Gitte! Det lyder måske kedeligt, når det nu faktisk er Gitte, som er problemet..igen! I din optik.
Men et endnu større problem er bare, at du får vildt svært ved at skabe varige konstruktive ommøbleringer i Gittes hoved, i håb om at hun ændrer sit spørge-jørgen-behov.
Det gør hun ikke, uanset hvor konfronterende du bli’r. Det er faktisk umuligt for dig at ændre Gittes behov for at spørge (nemmere for Gitte selv, hvis hun er motiveret).
Så irriterende Gitte er kommet for at blive!
Få styr på dig selv
Heldigvis er DU selv ubetinget det bedste konfliktnedtrappende redskab du har, og altid lige ved hånden.
Hvis du altså har styr på dig! Og en forsvarsposition, hvor du blæser Gitte en midterskilning, er ikke at have styr på sig selv.
Både som leder og medarbejder, vil du uden tvivl miste status i gruppen, hvis ikke du formår at beherske dig – altså kontrollere dit forsvar og din konfliktstil.
En effektiv måde, er at blive bevidst om, hvorfor du går i forsvar – og hvilke alternativer der kunne være for dig.
De tre konfliktstile
I konfliktsituationer, vil vi ofte reagere ud fra tre typiske konfliktstile – og måske er der især en´af stilene du har præference for – og derfor oftest benytter dig af. Er den hensigtsmæssig for dig?
Check selv situationen:
Gitte spørger dig, hvad dine bevæggrunde er for at løse opgave A, som du har gjort. Du har egentlig bare gjort som du plejer – uden at tænke nærmere over det – og venter nu, at Gitte vil kritisere dig..
Du vil typisk benytte en af disse tre følgende konfliktstile, når du svarer Gitte:
GÅ-stilen:
Du trækker følehornene til dig, fordi du oplever dig udfordret.. Du glider af på hendes spørgsmål og fordufter – i håb om at konflikten i din mave også forsvinder.
Problemet er bare, at Gitte stadig venter på svar…og spørger igen i morgen! Så du prøver at undgå hende, både i frokostpausen og på gangen. På sigt bli’r det besværligt, fordi både jeres chef og andre kollegaer har brug for, at netop I to kan arbejde sammen.
Jeres dialog er desværre bare stoppet – så opgaveløsningen er blevet endnu tungere. For alle.
SLÅ – stilen:
Du går i forsvar! Retter dig op, bliver to cm højere, hæver stemmen og konfronterer straks Gitte med et mod-spørgsmål:
”Hvorfor spørger du om det?” (= ”Hvad vedkommer det egentlig dig – irriterende kvindemenneske”). Du er er kampberedt og hoppet direkte ind i forsvarspositionen, hvor du dømmer Gitte. Hun bliver endelig tavs – og stopper sine tåbelige spørgsmål. Skønt.
Problemet er bare, at hun nu fremadrettet undgår al dialog med dig. Eksempelvis også den gode videndeling, som du tidligere har nydt godt af. Derfor skal du nu selv til at opfinde den dybe tallerken, som Gitte allerede har super check på. Men som du ikke mere kan bede om hjælp til. Faktisk opdager du, at I frem for at komplementere hinanden, i stedet løser samme opgave, begge to, til dobbelt timeforbrug.
Det skaber øget arbejdspres for dig – og Gitte. Og din chef er i øvrigt heller ikke imponeret af jeres performance.
STÅ-stilen: (Rigtig gættet – det er den konstruktive stil):
Du lytter til Gittes spørgsmål. Neutralt og uden at dømme hende. Hun har faktisk ret til at spørge dig. Dejligt at hun er nysgerrig på, hvorfor du løser opgaver, som du gør. Da hun ikke har udtrykt konkret kritik, kan du fint tillade dig – ikke at tage stilling til, hvad hun synes om din opgaveløsning. Bare svare. Hvis hun reelt er utilfreds, er det hendes opgave at sige det højt. Ikke din opgave at tolke på det usagte!
Så du svarer ærligt: ”Jeg tror bare jeg løste opgaven, som jeg plejer uden at tænke videre over det.. Men vi kan jo snakke om det i morgen. Så vil jeg lige reflektere lidt over, hvorfor jeg gør som jeg gør”.
Måske siger Gitte ”ja tak – god ide”. Eller måske siger hun blot ”næ, jeg var bare nysgerrig – god dag ”.
Bliv en mester i ”lavt forsvar” – du kan godt!
Nu er du jo helt sikkert en reflekterende kollega, som gerne vil udfordres på at udvikle dig, og som altid gerne vil dele din viden med nysgerrige kollegaer. Det er super.
Hvis du alligevel genkender at blive tricket af Gitte-typen, så er det faktisk din opgave – og ikke Gittes – at finde ud af, hvad der tricker dig. Det gør du ved at øve dig i at hoppe over i STÅ-stilen. Vinde tid, få ro på dig selv, mærke efter, hvad der tricker – og hvordan du præcist ønsker spørgsmål fra Gitte, så du føler dig tryg. Det formidler du til Gitte over en kop kaffe, så hun fremover ved, hvordan hun undgår at tricke dig. Hun kan nemlig ikke læse tanker.
Så er der ret gode chancer for, at I to kan kommunikere klart, tydeligt og med sænkede parader.
Værsgo at øve – du kan godt!
