Bli’r du også i godt humør, når din kollega bryder ud i latter?

 

Og måske lidt utryg, hvis din chef har en rynke i panden ved mødet?

 

 

Hvis ja, så er du ret gennemsnitlig.

Spontan ubevidst spejling, er nemlig uden for din bevidste kontrol og påvirker din hjerne på et splitsekund.

 

Som mennesker har vi en basal drift for at imitere og spejle andre menneskers handlinger og adfærd. Både adfærd som er hensigtsmæssige og adfærd som ikke er.

 

Eksempelvis øver vi os helt fra nyfødte i at spejle mor og fars ansigter og bliver lynhurtigt gode til gennem imitationer at skabe en stærk kommunikation og binding til de personer, som skal sikre vores overlevelse. Vores forældre træner os eksempelvis ubevidst i at spejle ansigtsbevægelser ved at åbne munden, når vi skal mades. På den måde får vi hul på den vigtige nære kommunikation mellem mennesker, som fremover skal gøres os skarpe til at aflæse andre menneskers nonverbale kommunikation og skabe trygge relationer.

 

Denne spejlende kommunikation, som også kaldes resonansfænomen foregår også hver dag på dit job og kan give samarbejdet på arbejdspladsen et skub i den rigtige retning, hvis du og resten af medarbejderflokken er bevidste om, at spejling påvirker jeres kommunikation markant.

Når der med spejling skabes resonans hos modtager af nonverbal kommunikation eksempelvis med et smilende ansigt, opstår et fælles betydningsrum. Der sker en afsendelse af indre forestillinger og følelser fra afsender, som skaber genklang hos modtager, som dermed får stimuleret de tilsvarende følelser og forestillinger i hjernen. Dette sker via spejling både verbalt, mimisk, kropsligt.

 

Spejling er altså ”ren biologi”, som du er styret af og ikke bare kan vælge fra i din kommunikation.

 

Vores hjerne består nemlig af intelligente nerveceller, handlingsneuroner, som råder over programmer vi kan udføre målrettede handlinger med. Og de påvirker vores nonverbale kommunikation konstant.

 

Handlingsneuroner genkender erfaringsmæssigt planen for en samlet handling fra start til slut og har oplagret information om en forventet sluttilstand. Altså…hvad vil den her kommunikation, hvor min chef ser misfornøjet ud, forventeligt ende med.

 

Lige ved siden af handlingsneuronerne, har vi nerveceller, bevægelsesneuronerne,  som styrer vores muskelbevægelser. bevægelsesneuronerne styres af de beslutsomme handlingsneuroner.

 

Ind imellem sætter handlingsneuronerne ikke straks bevægelsesneuronerne i sving med en opgave, selvom en god plan dukker op. I stedet aktiverer handlingsneuronerne blot en forestilling eller tanke om en given forventet handling , som ikke kick starter bevægelsesneuronerne. Dvs. jeg kan forestille mig, hvad det nok vil ende med, når min kollega sender mig så stort et smil – eller hvad det kan ende med , når min chef ser så alvorlig ud.

 

Så handler jeg ikke aktivt, påtager ikke nødvendigvis det samme alvorlige ansigt, men jeg er parat.

 

Og det er også det som sker, når vi oplever at se et vredt ansigt i kollegagruppen. Så går vores hjerne fluks i gang med at forestille os at være i en vred situation og opleve følelsen at være vred.

 

 

Dvs. at vi spejler os i forestillingen om en given situation og påvirkes af dette. Så det vi i agtager (eller hører eller sanser) gengives på vores egen indre lystavle og skaber en simultan oplevelse, nøjagtig som når man sidder i en flysimulator og kan mærke det fiktive fly krænge, lette og lande.

 

Iagtagelse af en handling, som udføres af person A, aktiverer altså et tilsvarende program i hjernen hos iagtageren person B. Dette kaldes spejlneuroner.

Spejlfænomenet hjælper os med at sikre vores implicitte viden. Det vil sige, at hvis jeg registrerer og spejler (inde i mig) et vredt ansigt, kan jeg notere det som en viden, gøre det til en del af min forventning og støtte mig i at være ”forberedt til det værste”. Så spejlfænoment gør altså situationer forudsigelige for mig  – både de positive og de negative.

 

Spejlneuroners præstation hæmmes gevaldigt ved angst og stress – og vores intuition som netop er spejlneuroners gave til os bliver dårlig. Derfor er en central konfliktforebygger at mindske stressfaktorer og boostet den gode atmosfære for at kunne undgå konfliktoptrappende kommunikation.

 

Så hvad kan du så bruge denne viden til, når det nu ikke er muligt at blokere for spejling af sure ansigter?

 

Du og dine kollegaer kan blive bevidste om spejling ved at observere jer selv og hinanden og italesætte det I registrerer styrker eller hindrer god kommunikation ved jeres eget kropssprog.

 

Så er du i dårligt humør, bør du overveje, hvordan dit nonverbale frustrerede udtryk kan lettes før du træder ind på arbejdspladsen:

 

  1. Italesæt din frustration til relevante parter
  2. Ventiler din vrede i enrum, evt. med en god kollega/leder, som du har tillid til
  3. Gå en tur og få ro på dig selv
  4. Få evt. professionel hjælp fra en coach til at tackle tilbagevendende frustrationer
  5. Skab en kultur, hvor I har fokus på verbal og nonverbal kommunikation og legalt kan italesætte, hvad I oplever virker /ikke virker.

 

 

BEDRE KOMMUNIKATION PÅ JOBBET?

FÅ ET TILBUD

Share This