Konstruktiv feedbackForleden spurgte jeg min kollega om, hvad hun synes om min nyindkøbte lyse kjole.

Du køber altid lyse kjoler. De får dig til at se lidt tyk ud. Den sorte du havde på, i går klæder dig bedre”.

Vi er stadig gode kollegaer!

MEN. Jeg fik aldrig svar på mit konkrete spørgsmål: Hvad synes hun mon om min nye lyse kjole?

I stedet fik jeg en uønsket feedback på:

Min vægt (tyk), mit gentagne (altid) fejlslagne farvevalg , samt en pejling på, hvad der kunne rette op på elendighederne fremover (vælg sort)…

Gode relationer i kollegaskabet kan bære den slags.

Men på kort tid kan få ”velmenende” men uheldige ”råd” udvikle sig fra være hovsa-feedback til at ødelægge  et ellers velfungerende samarbejde.

Det gælder på jobbet, i familien, på fodboldbanen og i mødregruppen. Alle steder.

Og det koster på relationskontoen uanset, om intentionen fra afsenderen var nok så god.

 

Men du kan blive en mester i feedback og bevare den gode relation med din kollega, medarbejder og chef ved at huske på følgende konfliktforebyggende huskeregler:

 

Fælles for modtager og afsender:

  1. Aftal fælles spilleregler for jeres feedback
  2. Giv feedback på et neutralt sted, hvis emnet er kontroversielt/ konfliktfyldt
  3. Hold pauser hvert 4.min. så modtager kan stille korte opklarende spørgsmål
  4. Aftal ramme og tid for feedback

 

Afsender af feedback:

  1. Bruge tid på at skabe tillid til modtager, før du giver feedback.
  2. Tal i et anerkendende toneleje og undgå vurderinger i dine udsagn.
  3. Giv kun feedback, hvis du har aftalt det med modtager. Spørg evt. om du må dele en observation med modtager.
  4. Tag udgangspunkt i, hvad du konkret har set, hørt, fysisk sanset eller oplevet
  5. Benyt jeg-form og tal for dig selv.
  6. Gengiv ikke hvad andre/ nogen / man synes, medmindre du er talsmand og har mandat til at udtale dig på andres vegne.
  7. Forhold dig følelsesmæssigt i ro. Giv ikke feedback, når du er oprevet.
  8. Spørg modtager, hvad der konkret ønskes feedback på (kjolens farve, kvalitet eller pris..)
  9. Spørg modtager om, hvordan din feedback opleves. Det skærper din feedback-evne til næste gang.

 

Modtager af feedback:

  1. Lyt og ti stille, mens du får feedback. Notér de områder du ønsker uddybet efterfølgende.
  2. Hold øjenkontakt.
  3. Vær nysgerrig på dine eventuelle blinde felter.
  4. Lav en kort opsamling og gentag eventuelt de væsenligste punkter du har hørt. Så afværges misforståelser og I får afstemt betydning af begreber og vendinger.
  5. Betragt feedback som mulige ideer til dig. Ikke et diktat. Du vælger, hvad der er brugbart for dig, da feedbacken er subjektiv fra afsenders side.

 

 

Giv konstruktiv feedback – det giver begge parter det største udbytte!

 

FÅ HJÆLP TIL BEDRE KOMMUNIKATION PÅ DIN ARBEJDSPLADS

 

 

 

 

 

 

Share This